Stop de (usande) tanker, der gør det ekstra svært at møde nye veninder
24/04/2019 | 0 Kommentarer

For nylig fik jeg et spørgsmål om “Mød nye veninder-madklub” – et spørgsmål (eller en tvivl), som du (sandsynligvis) også har i en eller anden form, hvis du føler trang til at møde nye mennesker.

 

(Kort fortalt er “Mød nye veninder-madklub” en aften, hvor du bliver en del af en veninde-gruppe med op til 5 andre singlekvinder på din alder og fra dit område.)

 

Spørgsmålet lyder:

 

“Jeg kunne godt tænke mig at få løftet sløret for, hvem kvinderne, der deltager, er.

 

Jeg har selv mere ensomhed, end jeg ønsker, fordi jeg som 41-årig uden mand/kæreste eller børn simpelthen har både mere tid, men også et udækket behov for samtale og samhørighed.

 

Men min skepsis går på, hvem de her kvinder er. Jeg vil nødig se mig selv sammen med kvinder med få ressourcer.

 

Jeg har derimod brug for at være omkring stærke, følsomme og interessante kvinder – og det med ensomheden gør mig urolig, selvom jeg absolut selv føler mig mere ensom, end jeg har lyst til.”

 

Veninderne forsvandt

 

Det kunne ligeså godt have været mig selv, der havde stillet det her spørgsmål – måske også dig?

 

Jeg har selv følt mig meget ensom i en periode.

 

Jeg var netop færdig med min uddannelse, og mine veninder derfra flyttede væk, samtidig med at andre veninder begyndte at finde faste kærester og få børn.

 

I lang tid sad jeg og ventede på, at der ville ske noget.

 

Men det gjorde der ikke.

 

Fordommene stod i vejen

 

Så jeg begyndte at udforske, hvor jeg kunne gå hen for at møde nye mennesker.

 

Og der var sådan set også forskellige muligheder, som trak i mig: Singlefester, singlegrupper på facebook, et onlinekvindenetværk.

 

Men jeg havde så mange fordomme om, hvem de andre ville være.

 

Det er pinligt at indrømme, men jeg kunne ikke forestille mig, at de andre andre deltagere var “på niveau” med mig – for hvorfor ville de så have brug for at gå til “den slags”…?

 

De måtte jo være lidt “taberagtige”, siden de ikke havde andre steder at gå hen…

 

Men det havde jeg jo heller ikke…

 

Frygten stod i vejen

 

Det var frygten, der talte.

 

Frygten for at træde ud af komfortzonen.

 

Til sidst tog jeg mig sammen og kom af sted.

 

Og det viste sig, at de andre var nøjagtig ligesom mig.

 

De stod også et sted i livet, hvor de havde lyst til eller behov for at møde nye mennesker af forskellige grunde.

 

Du tager ansvar – det er ikke taberagtigt

 

Det var mennesker, der også tog ansvar for at opfylde deres egne behov i stedet for at sidde derhjemme og vente og være bange for det, de måske ville møde derude, hvis de tog en chance.

 

For selvfølgelig er det en chance, du tager, hvis du melder dig til et arrangement som “Mød nye veninder”-madklub”… 

 

Men tænk, hvis de andre nu også bare er kvinder som dig? Som du kan drikke rosévin og nyde sommeren med og finde på skøre oplevelser?

 

Og hvis de andre viser sig ikke at være for dig, så er det også helt ok at sige det.

 

Men hvis du føler, at det kunne være noget for dig at møde nye singleveninder til at opleve sommeren sammen med, så spørg dig selv:

 

“Hvad er det værste, der kan ske?”

 

Her er en oversigt over, hvornår der er “Mød nye veninder-madklub” – sidste chance inden sommerferien:

 

KØBENHAVN

Fredag 14. juni 2019: Mød nye veninder-madklub >>

 

AARHUS

Fredag 10. maj 2019: Mød nye veninder-madklub >>

 

 

Eller tag med ud og løb:

Aarhus:

 

Lørdag 27. april 2019: GRATIS socialt walk/løbehold for singlekvinder >>

 

Lørdag 4. maj 2019: 10 ugers forløb: Socialt walk/løbehold for singlekvinder

 

København:

 

Dato kommer snart – meld dig til gruppen Socialt walk/løbehold for singlekvinder – København KLIK HER >>

 



Gør som over 3.600 andre singlekvinder...

Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om kærlighed og dating.

Samtidig får du 5 kapitler fra bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" sendt til din indbakke med det samme.




Det koster ikke en krone - du kan altid afmelde dig igen.

Jeg vil elske at høre, hvad du synes. Skriv en kommentar

  • 

    Adresse

    H.N Clausens Gade 21
    8000 Aarhus C
    Tlf. 29 91 87 01
    Mail: pia@loulouslibrary.dk