Gør det her i stedet for at jagte “DEN STORE KÆRLIGHED”
04/07/2020 | 0 Kommentarer

Hvordan ville du have det, hvis du troede, at du havde adopteret en seksårig pige – men det viser sig, at det i stedet er en 22-årig dværg?

 

Et amerikansk par siger, at det er sket for dem, læste jeg den anden dag.

 

(Ja, jeg ved det – jeg ville også ønske, jeg kunne lade være med at klikke på den slags overskrifter, men jeg MÅTTE bare se, hvad overskriften: “The adopted ‘child’ we abandoned was an adult dwarf” dækkede over, sorry.)

 

Og så kom jeg til at tænke på noget i forhold til kærlighed, jeg tit har tænkt på, men aldrig fået helt formuleret før:

 

Hvor er det egentlig åndet, at vi leder efter “DEN STORE KÆRLIGHED”. Hvorfor ikke finde et lille frø, der kan vokse sig stort og flot sammen med jer?

 

For ligesom de færreste vel har lyst til at adoptere en voksen….

 

 

 

….så giver det også bedre mening – i mit hoved – at finde det lille kærlighedsfrø, som du kan du være med til at præge.

 

Du kan hjælpe frøet og det lille træ med at udvikle stærke rødder – og du kan klippe grenene til, hvis de vokser i en forkert retning og nusse om det – og se det udvikle sig.

 

Slowdate kan vi kalde det.

 

For den store kærlighed – som de fleste længes efter – er den eksplosive slags.

 

Det er der, hvor du bliver hovedkulds forelsket og glemmer alt omkring dig i et par måneder for at være sammen med ham – og ellers helst bare vil sidde derhjemme og tænke på ham, når du ikke kan være sammen med ham fysisk.

 

Og efter et par måneder undrer du dig over, hvorfor du var så betaget af ham – ELLER sidder og venter ængsteligt på, at han svarer på din sms…

 

————-

 

Min egen erfaring med at møde “den store kærlighed” er, at den på en eller anden måde allerede spirede indeni mig, inden jeg mødte ham, jeg blev forelsket i.

 

Spiren eksploderer på den måde ud i “DEN STORE KÆRLIGHED”, fordi den allerede er delvist udviklet inden i mig.

 

Fordi jeg har lagt alle mine drømme og håb og længsler over på HAM – uden at det egentlig har haft særlig meget med ham at gøre.

 

Dvs., at jeg har fortalt mig selv en historie om, hvem han er, og hvad han kan gøre for mig – fordi jeg så gerne har villet væk fra mit kedelige, stillestående liv – og hen til der, hvor jeg VIRKELIG kunne leve.

 

————

 

Så jeg er kommet frem til, at når jeg på et tidspunkt går i gang med at date, så vil jeg slowdate – altså plante et lille frø, der vokser sig stort – uden at have travlt med, hvad det skal blive til.

 

Hvad er du til?

 

Uanset om du er til eksplosion eller et lille frø, så er det vigtigste, at du står stærkt i dig selv i forhold til kærlighed.

 

Dvs. får kigget på dine mønstre og vaner omkring kærlighed, så du ser klart, inden du finder enten et frø eller en eksplosion.

 

På den måde risikerer du ikke at bilde dig selv ind, at din date er noget, han i virkeligheden ikke er.

 

OG du har vidt åbne øjne over for, hvornår du falder i et af dine uhensigtsmæssige mønstre – det er dem, der giver søvnløse nætter på en våd hovedpude.

 

Vil du have hjælp til at se dine mønstre og gøre dig fri af dem?

 

Så tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få besked om, hvornår jeg åbner for nye coachingforløb – du kan tilmelde dig i formularen herunder – eller ved at klikke her >>

 



Gør som over 3.600 andre singlekvinder...

Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om kærlighed og dating.

Samtidig får du 5 kapitler fra bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" sendt til din indbakke med det samme.


Jeg vil elske at høre, hvad du synes. Skriv en kommentar

  • 

    Adresse

    Grobund - Kaarsbergsvej 2
    8400 Ebeltoft
    Tlf. 29 91 87 01
    Mail: pia@loulouslibrary.dk