Gør “din ting” – uanset om du har en kæreste eller ej
25/04/2019 | 0 Kommentarer

Det med at have været single længe er lidt, ligesom hvis du har været arbejdsløs længe. Folk er sådan lidt skeptiske – hvad er der i vejen med hende? Hvad skjuler hun, siden der er sådan et stort hul i hendes “cv”?

 

Jeg har været single i 11 år – og jeg tænker ikke selv særlig meget over, at det kunne være anderledes – og hvis jeg gør, kan jeg nogle gange endda have lidt svært ved at forstå, hvorfor et fast forhold er så eftertragtet.

 

Det er ikke, fordi jeg har ønsket, at det skulle være sådan – men nu hvor det er sådan, så giver det en enorm stor frihed.

 

En frihed, jeg har fundet ved, at jeg har undersøgt og udforsket min opfattelse af kærlighed og min egen mening i livet så grundigt gennem kurser, bøger og ved selv at skrive om det, at jeg er kommet til at se på kærlighed og parforhold med et neutralt blik. Uden lyserødt filter.

 

Måske møder jeg en…

 

I mit hoved er det ikke bedre at være i et forhold end at være single – det er bare anderledes. Det er bare en anden måde at leve på.

 

For mig lige nu er det skønt at være fri, fordi jeg kan gøre “mine ting” – skrive bøger, digte, følge mine drømme, uden forstyrrelser.

 

Og måske møder jeg en mand en dag – eller måske gør jeg ikke. Men jeg gør “mine ting”, uanset om jeg møder en eller ej.

 



Gør som over 3.600 andre singlekvinder...

Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om kærlighed og dating.

Samtidig får du 5 kapitler fra bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" sendt til din indbakke med det samme.




Det koster ikke en krone - du kan altid afmelde dig igen.

Jeg vil elske at høre, hvad du synes. Skriv en kommentar

  • 

    Adresse

    H.N Clausens Gade 21
    8000 Aarhus C
    Tlf. 29 91 87 01
    Mail: pia@loulouslibrary.dk