Derfor forveksler du usund kærlighed med romantik
14/03/2019 | 0 Kommentarer

Du har en fuldstændig enestående mulighed som single – for at lære dig selv at kende, når du bare er dig. For at uddanne dig i kærlighed.

 

Det er noget, der er virkelig tiltrængt for mange af os.

 

Jeg kan huske, da jeg boede sammen med min kæreste, da jeg var først i 20’erne – jeg ville gerne søge ind på Journalisthøjskolen, men det betød, at jeg skulle flytte langt væk. Han var vred over, at jeg overhovedet overvejede det.

 

Hvis han ikke var gået fra mig af andre årsager, ville jeg nok aldrig være blevet journalist.

 

Misforstod kærligheden

 

Jeg tænker, at jeg misforstod kærligheden. Jeg troede, at han elskede mig så meget, at han ikke ville være væk fra mig et eneste øjeblik. Nøj, hvor romantisk, tænkte jeg dengang.

 

I dag tænker jeg, at han var dominerende og havde ejerfornemmelser – at vi ikke anede en skid. For så ville han ikke have sat sig imod, at jeg fulgte min drøm.

 

Og jeg ville ikke have syntes, at det var romantisk, at han ville bestemme over mig.

 

Kend forskel på sund og usund kærlighed

 

Hvis jeg havde kendt mig selv, ville jeg have været den, der var gået min vej. Det ville have været tydeligt for mig, at det var et usundt forhold.

 

Jeg bebrejder ikke ham, jeg bebrejder det i vores samfund, der gør, at mange af os har sådan en forvrænget opfattelse af kærlighed.

 

Det er en af grundene til, at jeg synes, det er så vigtigt at bruge tiden som single til at udforske sig selv, sine drømme og kærligheden –  at vi lærer at kende forskel på sund og usund kærlighed.

 

Den dag jeg stoppede med at græde over mænd

Det er noget af det min bog “Den dag jeg stoppede med at græde over mænd – 23 hemmeligheder, halve sandheder og hele løgne om kærlighed og dating” handler om.

 

Du får 5 gratis kapitler ved at tilmelde dig nyhedsbrevet herunder:

 



Gør som over 3.600 andre singlekvinder...

Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om kærlighed og dating.

Samtidig får du 5 kapitler fra bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" sendt til din indbakke med det samme.



Det koster ikke en krone.

Jeg vil elske at høre, hvad du synes. Skriv en kommentar

  • 

    Adresse

    H.N Clausens Gade 21
    8000 Aarhus C
    Tlf. 29 91 87 01
    Mail: pia@loulouslibrary.dk